Vil du være en del af Ældrecenter Lundgården, hvor vi sætter en ære i at levere høj kvalitet af pleje og omsorg til vores beboere? Vi søger lige nu en 3 medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel i ældreplejen. Der er tale om tidsbegrænsede stillinger i et team, der er centreret omkring beboere, der har behov for fast vagt. Vi søger en til arbejde i dagvagt, en i aftenvagt og en i blandede vagter. Fælles er, at der er tale om 30 timer pr. uge i fast rul med arbejde hver anden weekend.Om os:Ældrecenter Lundgården har 48 pladser fordelt på 2 afdelinger: Bøgelund, Demensbyen.
Bøgelund er vores somatiske afsnit med plads til 18 beboere.
Demensbyen har 30 pladser for beboere med demens, hvor fokus er rettet mod mennesket samt et trygt og værdigt liv. I Demensbyen centrerer vi arbejdet omkring beboerne, da de har brug for varm og nærværende kontakt. Derfor handler hverdagen også om at finde glæden i nuet og være til stede i kontakten, som vi sætter en stor ære i at være og finde tid til.
Vi er et dedikeret team af medarbejdere, der brænder for at levere den bedst mulige pleje og omsorg til vores beboere. Vi er stolte af vores høje standarder og vores fokus på at skabe et trygt og hjemligt miljø for vores beboere. Vi tror på, at et godt og meningsfuldt liv er muligt for alle, uanset alder og helbredsmæssige udfordringer. Derfor arbejder vi aktivt med tidlig opsporing via triade og en neuropædagogisk tilgang for at sikre den bedst mulige pleje og omsorg.
Om dig:Vi søger dig, der er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og er empatisk, da du vil have tæt kontakt med vores beboere og deres pårørende. Du skal være ansvarsbevidst og kunne arbejde selvstændigt og engageret med udgangspunkt i den enkelte beboers livs- og sundhedshistorie. Vi lægger også vægt på, at du er fleksibel og kan tilpasse dig forskellige arbejdssituationer.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Louise Lind Hjermitslev på tlf.: 41 22 52 11.
Ansøgningsfrist den 13. februar 2025.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.