Vi søger en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i nattevagt, med opstart 1. september 2025 eller efter aftale. Stillingen er i udgangspunktet på 28 timer/gns. om ugen, men vi er fleksible, hvis du har andre ønsker til dit ugentlige timetal. Du vil skulle indgå i et rul med fast weekendvagt hver 2. weekend.
Ældrecenter Fynsgade:Fynsgade er centralt beliggende i Hjørring med 42 boliger fordelt på 3 etager med kun somatiske pladser, hvor vi har fokus på at fungere som et samlet hus.
Nattevagt i Fynsgade:Som SSH eller SSA i nattevagt vil du have 1 fast social- og sundhedshjælper som makker i din arbejdsuge. I vil sammen skulle dække Fynsgade om natten. Du vil således altid have en makker at sparre med.
Hvorfor skal du vælge Fynsgade:Vi er et hus, som har stort fokus på stabilitet. Vi har eksempelvis vores eget faste team af stabile afløsere, hvilket er med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for både vores ansatte og beboere. Da vi kun har kendte folk i huset, sparer vi tid og ressourcer på at oplære eksterne vikarer. Den sparede tid bruger vi på at være i mødet med vores beboere, hvor vi arbejder professionelt med vores kerneopgave:
”At sikre, beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv”. Vi har valgt at prioritere sådan, da tryghed og forudsigelighed betyder meget for os.
Vi er optaget af, at du ønsker at blive en del af vores team og vores gode arbejdsfællesskab samt at du gør dig umage hver dag, du møder ind i vores hus. Vi ønsker også en kollega, som både kan sige til og fra og som kender sig selv godt. Vi har mange kompetencer i vores hus og er overbeviste om, at vi kan lære dig meget, så længe du har tilliden til, at vi arbejder som et team. Vi er ligeledes overbeviste om, at du kan lære os meget og vi vil gerne lytte og lære af dig. Derfor er en god indstilling og ønske om at være en del af vores arbejdsfællesskab afgørende for os.
Når vi har et godt arbejdsfællesskab, oplever vi, at det giver de bedste forudsætninger for at lykkes med vores kerneopgave i mødet med vores beboere.
I Fynsgade ønsker vi, at:
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
- Du er mødestabil og fleksibel
- Du hviler i dig selv, er nysgerrig og kender dit eget kompetenceområde
- Du er fortrolig med IT og elektroniske omsorgsjournaler
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
I uge 25+26+30: Afdelingsleder Eva Boel Graversen på tlf.: 41 22 53 31
I uge 27+28+29: Planlægger Berit Jensen på tlf: 21386263
Ansøgningsfrist den 27. juli 2025.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.