Stillingsbetegnelse:Bliv en del af et stærkt natteam – SSH søges til fast stilling i Sygehjemmeplejen
Ansøgningsfrist:23. juni 2025
Ansættelsessted:Natteamet
Sygehjemmeplejen
Ålborgvej 94C
9800 Hjørring
Jobtype:Social og sundhed
Tiltrædelse:1. august 2025
Ugentlig arbejdstid:28 timer
Del:FacebookLinkedInE-mailUdskriv
Vi har en fast stilling ledig i vores velfungerende udekørende Natteam, hvor samarbejdet er højt prioriteret.
Hos Natteamet får du blandt meget andet:
- Fagligt dygtige, skønne, sjove og hjælpsomme kollegaer i et team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, ufaglærte, planlægger, koordinator og leder – kvinder og mænd – unge og lidt ældre.
- Et team, hvor det er fælles for os alle, at vi prioriterer samarbejdet meget højt, og derfor hjælper vi alle hinanden i løbet at natten.
- Meget stor indflydelse på egen arbejdsnat i samarbejde med kollegaer og planlægger.
- Faglige udfordringer og spændende opgaver – akutte såvel som planlagte – hos borgere i eget hjem.
- Da vi dækker et stort geografisk område, møder vi meget forskellige borgere, hvor vi løser opgaven selvstændigt eller sammen med en kollega, hvor der er brug for det.
- Et team med fokus på fagligheden, hvor vi hjælper hinanden med at sikre, at den, der besøger borgeren, har den rette kompetence.
- Indflydelse på timetal og vagtplan.
- Planlæggere, der stort set altid indfrier friønsker, så det kan fungere med både arbejde og fritid.
- Den oplæring, vi sammen finder ud af, der er brug for.
Som en ekstra bonus får du som udekørende nattevagt også:
- Fantastiske naturoplevelser, når du kører rundt i vores smukke landskab.
- Oplevelse af årstidernes skiften på tætteste hold, når du er ude i den stille nat. Nogle af højdepunkterne er måneskin i nyfalden sne og de lune, lyse sommernætter
- Ekstra kollegaer på job, når vejret viser sig fra sin værste side.
Vi forventer til gengæld, at du:
- Er uddannet SSH.
- Er mødestabil. Da vi alle er vigtige brikker for at bevare et velfungerende team, er vi selvfølgelig også meget afhængige af, at du møder op.
- Er en god, hjælpsom og positiv kollega, der byder ind med hjælp, hvis andre har brug for vejledning eller en hjælpende hånd.
- Har en positiv og nysgerrig tilgang til såvel kendte som nye opgaver og derved bidrager til arbejdsglæden i Natteamet.
- Er god til at sige din mening på en positiv og konstruktiv måde.
- Som en selvfølge sætter en ære i at løse kerneopgaven med stor faglighed samt respekt og omsorg for borgeren.
- Deltager i tværfaglige teamkonferencer og personalemøder ca. hver ottende uge i dagstid.
- Deltager i andre relevante møder i dagstid - f.eks. i forhold til faglig udvikling og sparring omkring omkring borgere.
Praktiske oplysningerStillingen er på 28 timer pr. uge. Mødested er Ålborgvej 94C, 9800 Hjørring og vagterne finder sted i tidsrummet fra kl. 23.00 – 7.00.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karin Sørensen på tlf. 7233 5184, koordinator Maria Wittrup på tlf. 3085 0696 eller nattevagt og arbejdsmiljørepræsentant i Natteamet Susanne Damsgård på tlf.: 2298 1229.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstidDet betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her:
Røgfri arbejdstidSend ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist den 23/06-2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26/06-2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.