Stillingsbetegnelse:
Kom og vær en del af teamet på det nye Ældrecenter Soldalhus

Ansøgningsfrist:
20. marts 2025

Ansættelsessted:
Ældrecetner Soldalhus
Ved Banen 8
9870 Sindal

Jobtype:
Social og sundhed

Tiltrædelse:
1. maj 2025 eller efter aftale

Ugentlig arbejdstid:
Efter aftale, minimum 25 timer

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Kom og vær en del af teamet på det nye Ældrecenter Soldalhus
Brænder du for høj faglighed med beboernes hverdagsliv og livshistorie i centrum, er du bevidst om at sætte din faglighed i spil i den daglige pleje og omsorg og trives du med gerontologiens høje kompleksitet, så er det dig vi mangler som kollega!

Vi søger lige nu social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere til stillinger i dagvagt, aftenvagt og nattevagt. Du vil indgå i et fast rul med arbejde hver anden weekend. Den ugentlige arbejdstid vil være efter aftale, dog minimum 25 timer.

Om os:
Soldalhus er et helt nyt attraktivt plejecenter, der blev taget i brug den 15. november 2024. Her er der plads i bo enhederne til 96 beboere, heraf 20 midlertidige pladser, 16 skærmede pladser og resten somatiske pladser. Alle pladser er næsten besat, da beboere fra Vendelbocentret og Smedegården blev genhuset til Soldalhus.
På Soldalhus er der 3 huse med to teams i hvert hus. Hvert team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, husassistenter, elever og ufaglærte, således der er rig mulighed for tværfagligsparring omkring opgaveløsningen.

Vores kerneopgave er at sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv og på Soldalhus ønsker vi, at vores medarbejdere oplever, at arbejdet omkring kerneopgaven er stabilt og at der er ro omkring det. Vi må ikke være bange for at stå stille og være tilfredse med det sted vi er og i vores opgaver i dagligdagen. Dette skaber ro og giver glæde til vores beboere og ikke mindst medarbejdere. Arbejdsopgaverne er mange og varierende og du vil arbejde med borgernære opgaver samt pårørende samarbejde.

Det betyder noget for os at dit Introduktions-program bliver tilpasset dine kompetencer og behov. Derfor har vi lavet et program, hvor du vil have en fast mentor. Foruden det, vil der være opfølgende samtaler med mentor og ledelsen, så vi sikrer at du kommer godt fra start. Vi tilbyder oplæring i ukendte eller uprøvede opgaver, der egner sig til din kompetenceprofil.

Vi tilbyder:
  • En hverdag, hvor beboerne og deres hverdagsliv er i centrum.
  • Udvikling af kompetencer i forhold til tidlig opsporing via triage og neuropædagogisk tilgang.
  • En arbejdsplads, hvor målet er at skabe et stabilt fundament både for vores beboere og personale.

Vi ser frem til at du:
  • Er en aktiv medspiller til at skabe et godt arbejdsmiljø og medvirker til ro omkring kerneopgaven.
  • Arbejder selvstændigt og engageret.
  • Kan arbejde med udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes livshistorie.
  • Kommer med dine kvalifikationer fra din uddannelse.
  • Kan skabe den gode relation til vores borgere og dine kollegaer, så vi alle får en god hverdag.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanet Vestergaard Kristensen på tlf.: 41 22 53 58 eller assisterende afdelingsleder Inge Thaarup Jensen på tlf.: 41 22 53 11.

Ansøgningsfrist den 20. marts 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside |   Facebook |   LinkedIn