Stillingsbetegnelse:
SSA eller SSH til Ældrecenter Vikingbanke

Ansøgningsfrist:
22. juni 2025

Ansættelsessted:
Ældrecenter Vikingbanke
Vikingbanke 12
9850 Hirtshals

Jobtype:
Social og sundhed

Tiltrædelse:
1. august 2025 eller efter aftale

Ugentlig arbejdstid:
28

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
SSA eller SSH til Ældrecenter Vikingbanke
Vil du være en del af Ældrecenter Vikingbanke – et sted, der brænder for at levere kvalitetspleje til vores beboere? Vi søger lige nu en dygtig og engageret social- og sundhedsassistent eller social-og sundhedshjælper til at styrke vores team i aftenvagt, hvor du vil medvirke i en afgørende rolle i plejen og omsorgen for vores beboere. Der er tale om en en fast stilling med gennemsnitlig 28 timer pr. uge og med weekend arbejde hver anden uge.

Om os:
Ældrecenter Vikingbanke har 30 lejligheder fordelt på 3 afdelinger med fælles spise- og opholdsstuer i alle afdelinger. Der er 24 somatiske og 6 pladser for mennesker med demens.
Der arbejdes med kontaktpersonsfunktion og der er fokus på kerneopgaven gennem kompetent pleje og omsorg. Vi arbejder målrettet med udvikling og ud fra den overbevisning, at hver enkelt medarbejder skal have mulighed for at bruge og udvikle sine kompetencer.
Vi fokuserer meget på, at beboerne har et trygt og værdigt liv og vi sætter en dyd i at lave spændende aktiviteter både i og udenfor huset, f.eks. banko, gymnastik, sang og cykelture i det fri.

Primære ansvarsområder:

1) Arbejde med udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes livshistorie:
Som medarbejder vil du være ansvarlig for at skabe en individuel og personcentreret pleje- og omsorgsplan for hver beboer. Du skal kunne lytte, observere og forstå den enkelte beboers behov, ønsker og præferencer. Det er vigtigt, at du kan tilpasse din pleje og støtte til den enkeltes livshistorie og personlige situation.

2) Daglig pleje og omsorg for beboerne:
Du vil have ansvaret for at udføre daglige plejeopgaver såsom personlig hygiejne, medicinadministration, ernæring og fysisk aktivitet. Det er vigtigt, at du kan yde omsorg og støtte på en respektfuld og værdig måde. Du skal være opmærksom på eventuelle ændringer i beboernes helbredstilstand og handle proaktivt for at sikre deres trivsel og velbefindende.
 
3) Skabe gode relationer til vores borgere og kollegaer:
En vigtig del af din rolle er at opbygge og vedligeholde positive relationer til beboerne. Du skal være empatisk, lyttende og respektfuld over for beboernes ønsker og behov. Det er også vigtigt, at du kan samarbejde og kommunikere effektivt med dine kollegaer for at sikre en god arbejdskultur og et godt samarbejde.

Om dig:
Det er vigtigt, at du er en engageret og omsorgsfuld person, der brænder for at arbejde med ældre. Du skal have en sundhedsfaglig baggrund som enten social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, men også trives i et tværfagligt team, hvor samarbejde og kommunikation er nøgleord.
 
Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde dig en spændende og meningsfuld stilling som enten social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper hos Ældrecenter Vikingbanke. Hos os får du muligheden for at være med til at skabe et stabilt fundament både for vores beboere og for vores personale. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er nøglen til trivsel og kvalitet i plejen, og derfor lægger vi stor vægt på at skabe rammerne for et godt samarbejde og en positiv arbejdsplads. Som en del af vores team vil du også få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for tidlig opsporing via triage og neuropædagogisk tilgang.



Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Munk Lohse på tlf.: 41 22 51 31.

Ansøgningsfrist den 22. juni 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside |   Facebook |   LinkedIn