Vi søger specifikt dig, der er over 25 år og ikke har en uddannelse, eller gerne vil skifte spor. Du er udadvendt, kan indgå i et team, er fleksibel og kan se mening i at arbejde med ældre mennesker. Vi tilbyder et godt onboarding program, hvor du får specifik oplæring ift. dine kompetencer. Du vil få en fast mentor i hele forløbet, og du vil gradvist blive udfordret med opgaver svarende til dit niveau. På sigt vil du få mulighed for at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper på kun 17 uger. Lyder dette spændende, så læs med her:Soldalhus er et helt nyt ældrecenter i Sindal, hvor der er plads til 96 beboere. Centeret blev taget i brug i november 2024 og indeholder, udover ældrecenter, også aktivitetscenter, genoptræning, sygeplejeklinik og Café VIKÁ.
Stillingen kan rumme helt nye medarbejdere, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med ældreplejen. Du kan også have erfaring fra tidligere job. Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer, med mulighed for arbejde i flere vagtlag.
Vi sørger for, at dine kompetencer kommer i spil fra første dag, hvor samtaler med mentor og leder sikrer, at du ved hvad du skal lave, og samtidigt får en følelse af, at du hører til og kan bidrage fra dag ét.
Du vil løbende blive klædt på med sidemandsoplæring, og uddannelse i forflytning, dokumentation, medicin m.m. Du vil også blive tilbudt samtaler med din mentor og leder flere gange i løbet af din oplæring.
Dine opgaver vil altid være borgerrelaterede, i starten kan det f.eks. være oprydning på beboernes stuer, sørge for vasketøj og andre praktiske opgaver i afdelingen.
Det er vores intention, at du kommer til at trives og vil være indenfor faget. Her opstår en speciel mulighed, da du efter blot to års samlet arbejde indenfor ældresektoren, kan tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper på kun 17 uger.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanet Vestergaard Kristensen på tlf.: 41 22 53 58 eller assisterende afdelingsleder Inge Thaarup Jensen på tlf.: 41 22 53 11.
Ansøgningsfrist den 20. marts 2025.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.