Stillingsbetegnelse:
Sygeplejerske søges til fast stilling på Ældrecenter Lundgården

Ansøgningsfrist:
20. februar 2025

Ansættelsessted:
Ældrecenter Lundgården
Stadionvej 6
9760 Vrå

Jobtype:
Sygepleje og sundhedsbehandling

Tiltrædelse:
1. april 2025 eller efter aftale

Ugentlig arbejdstid:
Efter aftale

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Sygeplejerske søges til fast stilling på Ældrecenter Lundgården
Kan du se dig selv i et job, hvor du får mulighed for at bidrage med øget faglighed og udvikling? Har du lyst til at være en del af vores team, hvor vi lægger vægt på et godt kollegialt sammenhold? Så har vi stillingen til dig!

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling, ledig pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er fleksibel og aftales nærmere, primært på hverdage med enkelte helligdage i dagtimerne.

Som sygeplejerske på Ældrecenter Lundgården får du mulighed for at sætte dit præg på planlægningen af opgaverne og bruge dine kompetencer. Du vil indgå i et team sammen med de øvrige sygeplejersker på Lundgården.

Vi tilbyder en stilling, hvor du:
  • I samarbejde med dine kollegaer varetager de sygeplejefaglige opgaver, drager omsorg for beboerne og samarbejder med de pårørende.
  • Er med til at skabe liv og meningsfulde aktiviteter sammen med kollegaer og frivillige.
  • Udfører udredning af sygeplejefaglige problemstillinger og understøtter kollegaerne i opgaveløsning og handleanvisende arbejdsgange.
  • Bidrager til faglig refleksion og medvirker til at holde fokus på kerneopgaven og udvikle sygeplejen direkte i afdelingerne.
  • Sikrer kvalitet og beboersikkerhed samt arbejder systematisk med dokumentation. Hvis du ikke har kendskab til Cura, bliver du oplært.
  • Har myndighedsfunktionen i forhold til visitering af sundhedsydelser.
  • Skaber kompetenceudvikling blandt personalet i samarbejde med sygeplejekollega og leder, og er tovholder i beboerkonferencer, triagering og SSA/SSH møder.
  • Bruger dine samarbejds- og kommunikative evner til at skabe et godt læringsmiljø og arbejdsmiljø sammen med fagligt dygtige kollegaer og to engagerede ledere.
  • Får mulighed for personlig og faglig udvikling gennem relevant uddannelse, som f.eks. neuropædagogik.

Om os:
Ældrecenter Lundgården har 48 pladser fordelt på 2 afdelinger:
  • Bøgelund er vores somatiske afsnit med plads til 18 beboere.
  • Demensbyen har 30 pladser for beboere med demens, hvor fokus er rettet mod mennesket samt et trygt og værdigt liv. I Demensbyen centrerer vi arbejdet omkring beboerne, da de har brug for varm og nærværende kontakt. Derfor handler hverdagen også om at finde glæden i nuet og være til stede i kontakten, som vi sætter en stor ære i at være og finde tid til.

Vi er et dedikeret team af medarbejdere, der brænder for at levere den bedst mulige pleje og omsorg til vores ældre borgere. Vi er stolte af vores høje standarder og vores fokus på at skabe et trygt og hjemligt miljø for vores beboere.

Vi tror på, at et godt og meningsfuldt liv er muligt for alle, uanset alder og helbredsmæssige udfordringer. Derfor arbejder vi aktivt med tidlig opsporing via triade og en neuropædagogisk tilgang for at sikre den bedst mulige pleje og omsorg.
Vi lægger vægt på en god introduktion af nye medarbejdere til vores arbejdsplads og har fokus på at skabe et fælles grundlag for vores løsning af de daglige opgaver omkring beboerne. Vores kerneopgave er: ”At sikre at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv.”

Vi er bredt repræsenteret indenfor mange faggrupper både på centret og tværfagligt. På Ældrecenter Lundgården vil du bl.a. møde sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter, planlæggere og teknik- og servicemedarbejdere. Der er et tæt samarbejde med fagteam, udekørende primærsygepleje, diætist, plejehjemslæge, fysioterapeut og øvrige terapeuter, psykiatrisk sygeplejefaglig konsulent, speciallæger og sygehus.

Forventninger til ansøger:
  • Uddannet sygeplejerske med autorisation.
  • Erfaring inden for ældrepleje er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Fleksibilitet og omstillingsparathed.
  • Interesse for faglig udvikling og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Tilgang til beboere og personale med udgangspunkt i neuropædagogik.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Lind Hjermitslev på tlf.: 72 33 52 11 / 41 22 52 11 eller assisterende afdelingsleder Lotte Drustrup Møller på tlf.: 72 33 52 10.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside |   Facebook |   LinkedIn